Cyperus, ”Kattegræs” er en potteplante som kan bruges indendørs hele året. Planten er kendetegnet ved sine græslignende grønne blade. Tilnavnet, Kattegræs, har planten fået, da den også fungere som et kosttilskud til katte. Cyperus er en græs art, som også bliver kaldt Nilgræs grundet dens oprindelse fra Afrika. Ud over at katte er vilde med den, bliver den også brugt til kaniner og marsvin.
Beskrivelse
Kattegræs bruges fint som stueplante, men bliver nok hovedsalig brugt som en hjælp til katte. De spiser den for at holde fordøjelsen i orden og for at få folinsyre. Hvis en kat er meget inden døre og ikke har adgang til kattegræs, vil katten typisk begynde at spise potteplanter. Dette bør undgås, da mange almindelige potteplanter er giftige for katte.
Placering og pleje af Cyperus
Cyperus tåler ikke udtørring og skal helst have vand hver anden dag, så den beholder sin flotte grønne farve. Desuden har planten godt af ugentligt tilførsel af flydende gødning. Planten trives bedst på en lys eller skygget placering i huset og tåler både høje og lave temperature.