Gazania

Gazania – eller Påfugleblomst – er en frøplante, der får de flotteste blomster i helt vidunderlige farver.

Gazania blomster findes ikke flottere og fås i mange forskellige farver. Planten er meget holdbar og tåler lave temperaturer, hvorfor den tit ses som den sidste af sommerblomsterne. Blomsterne er kun åbne i sol­skin og lukker sig om aftenen og i overskyet vejr. Man kan med fordel fjerne de gamle blomster, så de nye kan få plads.

Gazania trives bedst i masser af sol og en placering, hvor den kan brede sig og blive stor. Pas på med at overvande, da dens rødder ikke tåler for meget vand. Udtørring er ikke så farligt, men kan faktisk fremme blomstringen.