Flittig Hans, “New Guinea Impatiens”, er en potteplante, der kan bruges indendørs hele året og udendørs om sommeren. Planten er kendetegnet ved sine farvestrålende og smukke blomster og frodige vækst. Planten minder om den populære Flittig Lise – forskellen er bare, at blomsterne er større hos Flittig Hans. Tilnavnet, Flittig, har planten fået, fordi den blomstrer flittigt hele sommeren igennem.
Beskrivelse af Flittig Hans
Flittig Hans har en kompakt og frodig vækst og bliver omkring 30 cm høj. Planten har kraftige stængler, ovale blade og enkle, stedmoderlignende blomster. Planten er især populær fordi den er meget rigtblomstrende. Indendørs blomstrer planten stort set hele året, hvorimod blomstringen er begrænset til maj-september i haven.
Placering og pleje af Flittig Hans
Flittig Hans bruges mest som stueplante, men er også velegnet til havens krukker, kummer og bede og kan plantes ud, så snart faren for nattefrost er forbi. Planten trives bedst på en lys eller skygget placering og bryder sig ikke om direkte sol. Planten er en af de få planter, som kan trives i alle jordformer. Planten har brug for regelmæssig vanding, men må ikke overvandes. Desuden har planten godt af ugentligt tilførsel af flydende gødning.